Gå til hovedindhold

Pynt din rede med edderdun

"Der produceres flere Lamborghinier hvert år end edderdunsdyner"

Edderdun er en duntype uden lige. Da edderfuglen er en beskyttet art, benyttes kun naturligt dun, som hunnerne taber, når de ruger. Ved redebygningen smider de rugende hunner det ultrabløde underlag af dun fra deres bløde bug, så deres kropsvarme kan overføres direkte til de æg, der udruges. Når de vordende mødre forlader deres reder for at finde føde, fjerner rutinerede høstere forsigtigt de affaldne dun og erstatter dem med halm.

Der bliver høstet fra mere end 60 reder for at samle nok dun til én dyne, hvis dunindhold i gennemsnit ligger på godt 1 kg. Det årlige udbytte af edderdun på verdensplan er på 2.200 kostbare kg — derimod produceres der titusindvis af ton gåsedun hvert år.

"Der produceres flere Lamborghinier hvert år end edderdunsdyner," fortæller Michael de la Place, som er edderdunsekspert og grundlægger af virksomheden St. Genéve, der producerer luksuslinned. "Edderdun er ubetinget toppen inden for dyner – der er intet andet, der kommer tæt på." En beroligende tanke for dem, der kræver det bedste, i dette tilfælde DUX Super King-vinterdynen med silkebetræk, der sælges for $11.665.

Som formand for Downmark, en nonprofitorganisation, der aflægger beretninger om dunindustrien, giver det god mening, at Michael de la Place er så passioneret omkring edderdun. DUX nyder godt af hans usædvanlige ekspertise — han samarbejder med os om en række forskellige produkter. de la Place deltager i udviklingen af designet af vores dyner, lagner og puder. Hans encyklopædiske viden om dun og bomuld sætter ham i stand til at skabe design, der er usædvanligt effektive.

"Jo mindre luftlommer, desto højere isoleringskvotient, når man bruger isoleringsmaterialer," forklarer de la Place. Edderdunstrådene er usædvanligt fine, og deres tykkelse er kun en brøkdel af et menneskehår. Trådene klæber naturligt sammen og danner en superblød masse, men med langt mindre vægt end andre dun. "Edderdun er dobbelt så fine som gåsedun, så de er meget varmere om vinteren. Og om sommeren ånder de bedre, så de er køligere." Det er rigtigt – en god kvalitetsdyne holder din kropstemperatur konstant uanset rumtemperaturen, så du kan bruge en edderdunsdyne året rundt.

Kolde ænder betyder varme dyner

Edderfuglen lever i det subarktiske område og bruger hovedparten af sit liv på havet omkring polarcirklen. Dunenes utrolige isolerende egenskaber beskytter dem bogstaveligt talt mod kulde — vintertemperaturerne i Nordatlanten kan falde til under 0 grader Celcius, og havet fryser ikke til udelukkende på grund af saltindholdet.

De fleste edderfugle bygger reder i Island, og høst af edderdun er en islandsk beskæftigelse, der har været dyrket i tusind år. Selvom edderfugle er vilde, er de blevet så tolerante over for mennesker, at man kan røre ved nogle af dem, når de ligger i deres reder.

Nylige undersøgelser har bekræftet, at der ikke sker skade på hverken ænder eller deres æg ved høsten af deres dun. Faktisk er et stigende antal høstere frivillige miljøforkæmpere, der støtter dyrereservaterne for de ænder, hvis dun de samler. Det er også værd at bemærke, at edderdun er de eneste dun, der samles – alle andre dun er et biprodukt fra fjerkræindustrien.

Den virkelige historie

På grund af knapheden og den høje pris er der kommet falske edderdunsdyner på markedet. de la Place bruger en enkel test til at afgøre, om en dyne indeholder edderdun. "Da edderdun hænger sammen, tager du bare et hjørne af en dyne, tager fat i dunene og forsøger at skille dem ad," forklarer de la Place. Hvis det føles lidt som velcro, der hænger sammen, så ved du, at det er edderdun."